Telefon: +45 26 20 79 70
E-mail: SQ@TVMskills.dk
Telefon: +45 26 20 79 70   Email: info@tvmskills.dk

TVM Ledergruppeanalyse (case)


De seneste år har vi gennemført flere projekter, her er et par eksempler:
 
1) Generationsskifte:
En koncern med to store og to mindre selskaber skulle skifte såvel koncernchef som CEO i eet af de store datterselskaber. Der gennemførtes en vurdering af interne kandidater til koncernchefstillingen og en bedømmelse af det generelle lederniveau under CEO-niveau med henblik på kommende behov for lederfornyelse.
Koncernen har netop været igennem en exit og ejes nu af en større dansk equity-virksomhed.
Der gennemførtes 13 assessments i samarbejde inkl. CV-analyser og karrieresamtaler. Afrapportering til equity-teamet.
Det viste sig, at der kun kunne være tale om én intern kandidat til koncernchefjobbet. Han ønskede dog ikke at indgå i den påtænkte rolle, og han fortsætter derfor i sin hidtidige position, mens en executive search proces er sat i gang efter en koncernchef.
 
2) Konsolidering af enheder:
En dansk koncern har over kort tid købt fire selskaber i Sverige. Selskaberne er i samme branche og grænser geografisk op til hinanden. Der er behov for at skabe én svensk organisation og etablere en tættere integration til moderselskabet i Danmark.
Koncernen er equity-ejet og styrer mod en exit.
Der gennemførtes 15 assessments inkl.analyse af de enkelte lederteams, samt en SWOT-screening, der kortlagde hver leders syn på situation og fremtid for egen virksomhed.
Det viste sig, at der var behov for at tilføre mere ledelseskompetence på topniveau til at sikre konsolidering af selskaberne og til at sikre udnyttelse af det nye, stærkere aftryk i markedet. Der var desuden behov for at styrke forankringen til moderselskabet, at definere nye formålsbeskrivelser for de eksisterende CEO’er og at etablere systemplatforme for rapportering/controlling, salg mm.
Der udarbejdes nu stillingsbeskrivelser til de relevante topjobs i den svenske organisation og iværksættes en struktureret ledelsesmæssig opgradering gennem udvikling og executive search.

Projekterne dokumenteres altid med en rapport og en powerpoint præsentation.
Vi har tidligere gennemført projekter med andre formål, fx. at styrke samarbejdet i en ledergruppe, der stod foran en større omstrukturerings- og afskedigelsesrunde.
Projekterne giver - ud over et klart bilklede af det ledelsesmæssige potentiale - en god indikation på arbejdsklimaet i organisationen, skjulte problemstillinger, holdningen til evt. nyt ejerskab mm. Og projektet tilpasses altid de prioriterede mål, bestyrelse og ejerskab har til organisationen.

Kontakt os hvis du er interesseret i en nærmere drøftelse?
 
Søren Qvist