Telefon: +45 26 20 79 70
E-mail: SQ@TVMskills.dk
Telefon: +45 26 20 79 70   Email: info@tvmskills.dk

Konsulenthumor



Den havde han regnet ud...

 
En nordjysk bonde står og passer sin fåreflok.

Pludselig kommer der en sprit ny Audi og parkerer ved leddet. Ud stiger en frisk, smilende fyr i bevidst casual Hugo Boss-mundering. Han sætter solbrillerne op i panden og råber kækt til bonden:

-Hvis jeg kan regne ud, hvor mange får du har, må jeg så få et af dem?
 
Bonden kigger på fyren og svarer:

-Det er ok med mig.

Fyren tager sin Apple MacPro frem og åbner den på bilens kølerhjelm. Ved hjælp af sin topmoderne telefon får han kontakt til en NASA-hjemmeside, checker sin GPS-position og får via NASA-siden scannet området pr. satellit. Han downloader resultatet, sender det til en grafisk efterbehandlingsenhed i Hamborg og modtager kort efter et resultat i digitalt format. Det printer han på sin portable farvelaserprinter, kigger på det og siger til bonden:

-Du har 1586 får.
-Det stemmer, siger bonden, så må du tage et af fårene.

Bonden står og betragter fyren, mens han udvælger et af fårene og bakser med at få det ned i bagagerummet på sin Audi. Så siger bonden:

-Hvis jeg kan sige præcist, hvad du arbejder med, kan jeg så få fåret tilbage?

Fyren tænker sig om et øjeblik og accepterer så.

-Du er konsulent, siger bonden.
-Det er rigtigt, hvordan kunne du vide det?
-Det var ikke svært: Du er kommet, uden at nogen har ringet efter dig, du skulle have betaling for noget, jeg allerede vidste, på et spørgsmål, jeg ikke har stillet, og du har brugt en masse ressourcer. Desuden har du ikke en klap forstand på det forretningsområde, du udtaler dig om. Så vær venlig at åbne bagagerummet og give mig min golden retriever tilbage.